Ankerpladser

Sydfynske øhav

  14 gode ankerpladser i det sydfynske ø-hav
Kort 170. Farvandet syd for Fyn.
  1. Vornæs Pynt (NØ-siden af Vornæs ved den vestlige indsejling til Svendborgsund). God for vinde fra S-SV-V (vestlig vind kan give lidt sø). Drop ankeret lidt sønden for båken. God holdebund, når du kommer ind på 2-2,5 m vand. Gå ikke for langt ind i bunden, hvor der er fladvand og sten. 

  2. Vornæs Skov (V-siden af Vornæs). God for vinde fra Ø-SØ. Godt læ sønden for båken. Du kan gå langt ind under kysten og finde et læbælte. God holdebund i sand.

  3. Revkrogen v. Avernakø. God for vinde fra S-SV-V-NV. Der kan være lidt vindblæst ved vinde fra S-V; men holdebunden er god (sand), når bare du kommer godt ind under kysten. De fleste ankrer for langt ude, hvor der dels er dybt (5-10 m) og dels dårlig holdebund. Er der trængsel i Revkrogen og måske for blæsende, kan man flytte lidt nord på under Ravnebjerg - gå godt uden om 3 m grunden i kortet, der ligger en del store sten fra grunden og ind mod land.

  4. Ravnebjerg (mellem skrænten v. Ravnebjerg og Nakkeodde). God for vinde fra SV-V-NV. Du kan gå forholdvis langt ind under land og finde læ under skrænten eller træerne også i kulingsvejr. Hvor der er sten på stranden, kan du også finde nogle længere ude, men der er god holdebund i området.

  5. SV for vinkelfyret på N-siden af Ravnebjerg. God for vinde fra Ø-SØ. Det bedste område er 2-300 m inden for fyret, hvor du kan finde en sandplet at ankre på. Er det kulingsvejr eller er der for mange naboer kan du flytte nord på til Hansebugten.

  6. Hansebugten. God for vinde fra N-NØ-Ø-SØ. Ved SØ-lige vinde kan du gå ind ud for Nabbe i kortet, der er god holdebund på 2-3 m vand. Ved N-lige vinde kan du ligge under bevoksningen ved campingpladsen, hvor du kan gå langt ind under kysten. Har du jolle med, kan du købe rundstykker i kiosken om morgenen.

  7. Dyreborg. Der er som regel trængsel i den lille havn. Men øst for havnen ud mod Alsgaardshoved er der gode pladser for vinde fra V-NV-N - og så er der så kønt en stille sommeraften med havblik og ankerlanternen i forstaget!

  8. Lyø Rev (østsiden). God for vinde fra V-NV. Der kan være lidt blæsende, men der er god holdebund, når man kommer ind på sandbunden. Sommerdage er her trængsel.

  9. Lyø Rev (vestsiden). God for vinde fra Ø-SØ. Her finder du Sydfyns reneste sandbund. Du kan gå ind og ankre på 2-3 m vand - helt grønt vand. Det er en fornøjelse at tage sin morgendukkert her.

  10. Urehoved (Revkrogen v. Ærøskøbing). Med vinde fra NØ kan du ligge under kysten lige rundt nordspidsen ved 2,8 m dybden i kortet. Med vinde fra Ø-SØ kan du ligge længere inde (ud for strandhusene). Her er sandbund at ankre på - dejlig grønt vand.

  11. Dejrø (i bugten der vender ind mod Ærøskøbing). God ved vinde fra Ø.

  12. Lindelse Nor (under Højklint). God for vinde fra NØ-Ø-SØ. Her kommer ikke så mange sejlere (endnu!). Vær opmærksom på indsejlingen til noret - du skal godt sønden i. Der er normalt ingen afmærkning. Hvis du har mod på en anden ankerplads i noret og lidt navigation, så kan du for V-lig vind ankre under Bukø eller Langø.

  13. Thurø (under østerskov). God for vinde fra SV-V-NV. Du kan gå ind hvor der står 2,5 m i kortet og finde sandbund. Her er god læ for vestenvinden.

  14. Grasten (nord for anløbsbroen). God for vinde fra NØ-Ø-SØ. God holdebund, når du går helt ind i læ af træerne på linie med anløbsbroen. Vær opmærksom på strømmen i Svendborgsund, som under rolige vindforhold skifter ca. hver 6 time.

Rundt om Fyn

  10 gode ankerpladser rundt om Fyn

1. Rundt om Fyn er der mange smukke ankerpladser, hvor det er dejligt at nyde et glas vin i solnedgangen;-). Jeg skal kort nævne nogle af de bedste fra Bogense og vestover:
Yderst på Koldingfjordens sydside findes nogle træbroer - ejet af 3 sejlklubber - er der plads ved broerne er man normalt velkommen til at ligge der (gratis) - der er gode travemuligheder i skoven.

2. I Fænøsund er der gode ankringsmuligheder under Fænø, men sørg for at ankre på 3-4 m grunden, hvor strømmen ikke løber så stærkt. I kan også søge ind i Gamborgfjorden, hvis I vil have mere fred og ro.

3. I Tybrind Vig på nordsiden af Wedelsborg Hoved er der en god plads for S og SØ vind.

4. Vil I opleve et lille dansk øsamfund kan I besøge havnen på Årø. Kom mellem 1200 - 1300 så er chancerne for en plads størst.

5. En køn gammel købstad finder I efter en smuk sejltur op ad Haderslev Fjord med ankerpladser på vejen. Husk afmærkningen ;-)

6. Genner Bugt skal næsten også besøges. Der er ankerpladser på sydsiden og inde i bunden nord for broerne. Der er et godt lille museum ved hotellet.

7. Ved indsejlingen til Als Sund ligger på Als ankerpladsen Dyvig - meget smuk - meget besøgt - meget international - den skal man næsten besøge.

8. På Fynssiden inde bag ved Helnæs helt oppe i bunden ligger der er en 30 m bakke Elmebjerg - her ankrer man godt i læ af bakken, når der er kuling fra vest. Her er fredeligt - langt fra turistruten. Man kan godt gå længere op i bugten; men der skal navigeres omhyggeligt, der er ingen afmærkning.

9. På Fyns østkyst vil jeg kun anbefale Kerteminde lystbådehavn.

10. Til sidst er der naturhavnen Korshavn på Fynshoved - en godt beskyttet ankerplads.


Bohuslen skærgård

  Ankerpladser i Bohuslen
- fra området syd for Marstrand til Kosterøerne

Følgende ankerpladser i Bohuslen bruger vi, når det er  dårligt vejr, og vi har brug for læ og sikkerhed. Det kan være i regnvejrsperioder med kraftig blæst eller perioder med kulingsvejr. 

Nogle af  dem kan dog også bruges på rene sommerdage på grund af den smukke natur, hvor man ellers hellere vil ud på de yderste skær med stævnen til klippen og et anker agter. 

Vil man sejle i svenske farvande, kan vi anbefale et medlemsskab af Svenska Kryssarklubben (SXK). Blandt SXKs mange aktiviteter kan nævnes udarbejdelse/udgivelse af naturhavneskitser og naturhavnebeskrivelser, udsætning af sømærker, farledsmærker og tavler, udlægning af ankerbøjer og placering af bergöglar i naturhavne - aktiviteter som har stor betydning for sejlere. 

For sejlads i Bohuslen kan følgende litteratur anbefales:

  • Kaj Hartelius og Yngve Rydholm: Tistlarna- Strømstad. Bonniers, Stockholm 1978. 

  • Svenska Kryssarklubbens havneskitser: Västkustens Naturhamnar. Onsala-Koster.

  • SXK-V.Ankarplatser i Bohuslän. SXK-V.

Utkäften på Kläveröen (57º51’6, 11º35’3): God for vinde fra SV over N til SØ. Ankerpladsen ligger helt oppe i bunden bag ved den lille ø. Her ankres på 2-4 meter vand. Bunden er sandblandet ler. Ved indsejling: Vær opmærksom på 1,6 meter grunden og det lille skvalpeskær på styrbordside.

Instön (57º54’4, 11º38’5): God for vinde fra N over V til SØ. Ankerpladsen er åben fra øst; men der er god læ i dårligt vejr fra V og NV, når man går helt op i bunden, hvor der ca. 3 m vand i hele bredden. Bunden er løs ler. Der er ingen problemer ved indsejlingen – kan anløbes en lys nat. Vær opmærksom på hækankre fra de både der ligger med stævnen til klippen.

Hättan (57º56’2, 11º39’8): God for vinde fra N og S. Der ankres under Kärrsön på 3-6 m vand. Bunden er løs ler.

Härmanö (58º09’3, 11º23’7): God for vinde fra N over S til Ø. Her kan man sejle helt ned i bunden og ankre på 2 m vand. For vestlig vind ligger man godt på 3m vand under klippen ca. 100 m syd for broen med badehusene. Bunden er blåler – her ligger man godt også i kulingsvejr fra vest.

Näverkärrskilen (Karlsvik) (58º20’5, 11º22’8): God for vinde fra S over N til Ø. Man ligger godt og kønt oppe i bunden på ca. 3 vand. Bunden er sandblandet ler. Der er ingen problemer med indsejlingen ud over de andre ankerliggere. Holder man sig til Grötö-kysten går man klar af de to 1 m grunde i indsejlingen. Kan anløbes om natten i lyst vejr.

Ulö – Flatskär (58º30’5, 11º16’0): God for vinde fra N over V til SØ. Her ligger en lille perle mellem øerne Flatskär og Landlös. Man ankrer på 3-4 m vand, hvor der er plads. Her er godt besøgt sommerdage også med både med stævnen til klippen. Vær opmærksom på grunden ud for Dannemark – hold over mod Landlös ved indsejling. Ved kraftig vind er her vindblæst – gå evt. længere nord på ad farleden til ankerpladsen mellem Dannemark og Ulön en stor (international) ankerplads, hvor bunden er stenblandet ler. Brug evt. 2 ankre i vinkel.

Veddökilen (58º37’8, 11º16’3): God for alle vinde. En drøm af en ankerplads i dårligt vejr, hvor man søger tryghed og sikker holdebund. Der er en del sommerhuse og broer rundt i kilen og ikke langt til en campingplads, hvor man kan ro efter diverse fornødenheder. Ankerbunder er ler. Kan anløbes om natten i lyst vejr.

Mussösalten (58º38’2, 11º14’5): I Mussösalten får  vi lagunefornemmelse. Her kan være vindblæst; men der er god sølæ fra øerne i vest. Naviger med forsigtighed fra farleden og ind til ankerpladsen. Bunden er blød ler og man ankrer på 3-5 m. OBS! Sønden i bugten lidt SV for 5 tallet i kortet  (ca. midt mellem 5 tallet og land) ligger der en ikke afmærket/afsat 1 m grund.

Södra Dyvik på Otterön (58º 39’7, 11º14’8): God for vinde fra Ø over N til SV. En smuk ankerplads med god læ også i hård vind. Her ligger man sjældent alene i sæsonen. Bunden er blød ler. Man kan uden problemer sejle helt op i bunden og ankre på 3-4 m vand. Kan anløbes om natten i lyst vejr med OBS på ankerliggere.

Sannäsfjorden byder på et stort antal gode ankerpladser alt efter vindretning og styrke. Fx Lammön SV (58º44’5, 11º13’1). Her kan man i dårligt vejr ankre som i en skovsø. Her er læ for alle vinde – dejligt sted med klipper og træer, der giver god læ. Bunder er ler. Lammön NV (58º44’9, 11º12’2). Her ankres på 3-5 m vand. Holdebunder er mudder og græs, så der skal godt ankergrej til at holde i hård vind. Brug evt. 2 ankre i vinkel. Alt efter vindretning kan man søge andre gode pladser i Sannäsfjorden. I dårligt vejr søges pladserne af mange sejlere. På Lammön NV er der en del gode pladser ved klipperne med dybt vand og med dubbar, hvor der kan fortøjes med trosser i land og et anker agter. Især på halvøen over for Ängholmen er der en del fantastisk gode pladser, hvor der er godt at ligge i NV-lig kuling. Løber man tør for vand og proviant kan man gå til Havstenssund og handle.

Kalvö – Lindö (58º46’7, 11º09’4). Her er en velbesøgt ankerplads med læ for vinde fra SV over N til NV. Bunden er ler blandet med skaller og sand.. Der kan ankres mellem Kalvön og Killingen – der kan være lidt forblæst i vestlig vind, eller man kan gå længere op i bunden mellem Kalvön og Lindön (som i dag er en Ø), hvor der er mere læ (og skygge).

Kosterøerne. Her skal blot anbefales Kosterhamnen (58º53’0, 11º02’8),  der er en god gammel ankerplads, hvor skuderne i sejlskibenes tid søgte ly for vejret. Her ankres hvor man kan finde plads og læ. Man  kan umiddelbart gå længere ind end kortet viser med OBS på bøjerne der afgrænser de badende og bådene. Bunden er ler og sand. Ankerpladsen kan anløbes om natten i lyst vejr.


Sørlandskysten

Ankerpladser på Sørlandskysten 

Mange ankerpladser og naturhavne i Sydnorge, langs Sørlandskysten har ændret sig de seneste 20-30 år dels på grund af mange nye sommerhusbebyggelser og dels på grund af  en voksende interesse for bådsport. Mange udenlandske fritidssejlere har også fået øje for den smukke norske natur. Synes man der er lidt overfyldt, er reglen, at jo længere vest på man kommer - jo færre både er der!
Følgende litteratur kan anbefales:
  • Den norske lods

  • Arve Johannesson: Kysten vår. Oslo 1979

Fredagshullet (59º07’3, 10º51’6). Nordvest for Papperøy ligger Seiløy. På vestsiden af Sejløy findes en lille perle af en naturhavn. Sikker for alle vinde. Bunden er ler. Den nemmeste indsejling er norden om Lyngholm (med fyret på) og så videre gennem det smalle sund ved Seiløy. Vær opmærksom på 1 m grunden ved den lille ø i sundet SV for Seiløy. Hold tæt til Seiløy ved passagen. Anløb i dårligt vejr frarådes.

Ved Brevik på nordsiden af Kirkøy (59º05’1, 11º04’1) findes et par gode pladser med læ for vinde fra V over S til Ø. Der kan ankres på 3-4 m vand – bunden er mudder. Hvis der bliver for trangt, kan man sejle rundt om Røsholmen og ankre i Ertholmsundet, hvor der er flere muligheder.

Hankøsundet. Øen Hankø er mest kendt for Hankø havnen i Varmbadbugten med sejlklub og private bøjer til sejlere. Stedet har en aura af fritidsliv og har været centrum i norsk sejlsportsliv. Der afholdes stadig internationale mesterskaber med base i Hankø. Her er livligt om sommeren. Vil man have mere ro og fred sejler man nordpå op i Hankøsundet, hvor der kan ankres tæt under land. Bunden er mudder og her kan findes læ for de fleste vindretninger.

Skutebugten (59º00’9, 10º06’5). Har man brug for en lun ankerplads i kulingsvejr er der Skutebugten på NØ-siden af Malmøya. Det charmerende navn fik os for mange år siden til at søge læ her. Dengang var der ikke så megen bebyggelse – her er stadig godt at ankre. Dybden er 3 m med mudderbund. Indsejlingen er nemmest fra N; men bruger man kortet og går på den rigtige side af jernstængerne er der ingen problemer – heller ikke fra syd.

Skutevik-kilen (58º53’8, 9º33’2). Igen et navn der vidner om skudehandel og gamle dage. Kommer man sejlende nordfra fra Eksefjorden og sejler ind i Aröfjorden har man på styrbord side Gumö. På sydenden af Gumö ligger Skutevik-kilen, som er en forunderlig ankerplads. Her kan man møde hollændere, tyskere og englændere og så selvfølgelig en mængde norske motorbåde med stævnen til land. Her er aldeles læ for alle vinde – kilen er som en skovsø. Bunden er mudder og der er 3-4 m vand. Begrænsningen ved indsejlingen er en 20 m luftledning og en vanddybde på 2,5 m. Indsejlingen er smal og man skal sejle forsigtigt ind og helst med en M/K i stævnen til hjælp med navigeringen. Man sejler ind på Nø-siden af det angivne skvalpeskær og derefter holder man sig tæt til vestsiden.

Skrata (58º50’9, 9º32’8) er en lille øgruppe SØ for Skaatö. Man sejler ind fra Nø på kurs 240º på N-siden af de små holme. Tværs af den lille holm øst for den nordlige Skrata”mole” styres ret S til midt i løbet til styrbord, derefter styres V. I indløbet mellem de 2 ”moler” er der et skvalpeskär, der skal holdes på styrbord side. På bagbord side grunder det ud fra land med en 1-meter grund. Hold midt i løbet. Vel inde i ”lagunen” finder man et af de mest charmerende pladser på kysten selv for større både med en dybgang på 3 m.

Valöerne (58º20’3, 8º41’2) er en gruppe nøgne øer lidt øst for Grimstad. Ankerpladsen ligger godt beskyttet mellem øerne. Sommerdage er man ikke alene her. I enhver krog ligger større og mindre både med stævnen til klippen og anker agter. Dybden på ankerpladsen er 8-12 m, så der skal godt med kæde ud. Men der er god holdebund – ler, og med den rette længde kæde ligger man godt her. Indsejlingen kan ske både fra N, Ø og S. Indsejlingen fra S er trang men ren.

Landekilen (58º00’8, 7º24’5) vest for Mandal. Bankefjorden ud for Mandal er en historisk ankerplads. Her lå Mandals stolte fuldriggere og barkskibe for anker i sejlskibenes tid. Ankerpladsen er lidt voldsom for lystbåde; men man kan finde god læ for SV-vind under Landehoveden. Vil man ligge som i en skovsø fortsætter sejladsen mod NV langs Landehoveden længere op i kilen. Ud for bebyggelsen Lande åbner sig på bagbord side en perle af en naturhavn, hvor der kan ankres med læ for alle vindretninger også i kulingsvejr. Brug kortet ved indsejling. Sejl tæt under land langs bebyggelsen ved Lande, når der drejes sydover for at sejle ind i ”skovsøen”. Østsiden i indsejlingen er uren. Vel inde kan man ankre på 3-5 m dybde med lerbund.